Fusions meddelelse

Sauter Building Control Denmark ApS og 2M Bygningsautomatik ApS fusionerer og bliver til 2M Bygningsautomatik A/S. Fusionen sker med tilbagevirkende kraft pr. 1/7 2017.

Målet for fusionen

Målet med fusionen er at styrke positionen på CTS entreprise markedet og skabe en stærkere organisation til gavn for vores kunder. Vi samler kompetencerne under et tag for at blive endnu bedre til at levere CTS systemer og service.

Hvad betyder det for dig som Kunde

Vi tror på god service og langsigtede kunde relationer, og det opnår vi kun gennem dygtige og dedikerede medarbejdere. I vil møde samme medarbejdere som hidtil, og vi håber snart at kunne byde velkommen til nye, dygtige kolleger.

Vi fortsætter som Autoriseret Sauter Systempartner og kan som hidtil levere det fulde komponent- og automatik-program fra Schweiziske Fr. Sauter AG, men kan også tilbyde løsninger fra Danfoss og Niagara.

2M Bygningsautomatik A/S er datterselskab af 2M Elinstallation A/S som giver os yderligere 35 kompetente kolleger at trække på.

Alsidig elektriker søges:

2M El-installation A/S søger dygtig og erfaren elektriker til arbejde i Storkøbenhavn og på resten af Sjælland.

Jobbeskrivelse:
Du bliver ansat i El-afdeling, hvor du vil skulle indgå i de spændende daglige opgaver hos vores kunder. Jobbet består hovedsagelig af skiftende arbejdssteder samt byggesagsopgaver i området af Storkøbenhavn.

Din profil:
– Du er færdiguddannet elektriker – Har erfaring inden for branchen – Besidder et højt kvalitets- og serviceniveau – Du kan arbejde selvstændigt, har gå på mod og overblik – Du er samarbejdsvillig og har et godt humør – Du har et godt kendskab til PC – Med dit engagement bidrager du til godt sammenhold – Gyldigt kørekort til personbil samt ren straffeattest er en nødvendighed.

Vi tilbyder:
– Et job med frihed under ansvar i et team af dynamiske og dygtige kolleger – Udvikling af dine faglige og personlige kompetencer – vi investerer gerne i din fremtidige udvikling – Gode og stabile ansættelses- og arbejdsforhold i en spændende virksomhed med en velrenommeret kundeportefølje – Et interessant og selvstændigt job, hvor kvalitet, kompetence og fleksibilitet er nøgleordene i afdelingens- og din udvikling – Langvarige ansættelsesforhold og relationer.

Yderligere information:
Du er velkommen til at kontakte Jesper Sørensen på tlf. 23 41 15 56 for at høre mere om jobbet.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt – vi vurderer ansøgningerne løbende.

Ansøgning:
Send din ansøgning og CV mrk. ”Elektriker ” til jns@2m-el.dk

Om 2M El-installation A/S:
2M El-installation er en dynamisk og moderne el-virksomhed, og vi forsøger hele tiden, i samarbejde med vores omgivelser og kunder, at gøre vores arbejde endnu bedre. Vi er beliggende i Herlev, lige overfor Herlev Hospital, og har 35 ansatte. Vi udfører El-installationer, ABA-anlæg, CTS-anlæg samt KNX-installationer.